Design
Nordgreen er baseret i hjertet af København og bygger på en designfilosofi, der forener nordisk minimalisme med en dyb forbindelse til det meningsfulde.
Den københavnske indflydelse tilfører et tidløst og minimalistisk udtryk til hvert ur, hvor hver detalje er omhyggeligt designet for at forene og ære både materialer og funktion. Hvert ur afspejler en filosofi, der værdsætter bevidste valg og inviterer bæreren til at forbinde sig med et design, der fortæller en historie om elegance, omtanke og ansvarlighed.
For at bringe disse smukke værker til live samarbejder vi med erfarne danske designere, der deler vores vision om at skabe produkter, der ikke kun er visuelt betagende, men også meningsfulde og funktionelle.
Deres ekspertise sikrer, at hvert Nordgreen-ur indfanger essensen af gennemtænkt design, hvor tradition og innovation går op i en højere enhed.


Jakob Wagner
Jakob Wagner har igennem tre årtier været tro mod sin designvision: At raffinere og udtrykke meningsfulde værdier i hvert enkelt produkt for at berige brugeroplevelsenud over det funktionelle og æstetiske.
Hans arbejder omfatter møbler for fem af de førende italienske brands, syv sæt hovedtelefoner og flere højttalere for Bang & Olufsen (2011-2021) samt seks ure for Nordgreen, hvilket har udløst en række internationale priser.
Jakobs unikke måde at genfortrylle skandinavisk minimalisme berører i stigende grad mennesker globalt. For tiden arbejder han med dybere lag af betydning - en invitation til at leve den forandring, vi ønsker at se i verden.
“Vi er nu i en afgørende tid, hvor vores valg i dag har lange konsekvenser. Jeg mener design kan - og bør - tilstræbe at motivere os til at forme den fremtid vi gerne vil leve i.
Jeg ser et ur som en bevidst komposition, som jeg søger at gøre mere relevant og fremadskuende. Mere tidssvarende. Ved at udtrykke universelle kvaliteter igennem en meningsfuld, åben fortælling, skabes resonans.
Hvert ur hylder et værdsat aspekt af livet omkring os. Vi deler denne unikke livsfrekvens for at inspirere og minde om: Det er tid. Tid til at genforbinde. Tid til at leve de essentielle værdier, vi ønsker fremover.”
Jakob Wagner
Magnus Jørgensen
Kendt for sin raffinerede og minimalistiske tilgang er Magnus Jørgensen en instrumentmager og industriel designer med en karriere, der strækker sig over mere end et kvart århundrede. Med fokus på funktionelt, men elegant dansk design, omfatter Magnus' anerkendte portefølje hans rolle som kreativ direktør for Rosendahl Design Group, hvor han havde ansvaret for Holmegaard-, Arne Jacobsen- og Kay Bojesen-mærkerne. Derudover har han været designeudvikler for Fritz Hansen, en anerkendt dansk møbeldesignvirksomhed, der har vundet adskillige prestigefyldte priser.

"Nordgreens vision og mission resonerer virkelig med mig. Det understreger det vigtige budskab om at træffe bevidste valg med vores tid til gavn for os selv og verden omkring os."
Magnus Jørgensen
Opdag hele
Kollektionen

Native Guld
Native Guld
4 farben verfügbar
Philosopher Sølv
Philosopher Sølv
4 farben verfügbar
Infinity Rosa Guld
Infinity Rosa Guld
2 farben verfügbar
Pioneer Gun Metal
Pioneer Gun Metal
2 farben verfügbar